Vis Unita Fortior

BK Frem Support

http://www.bkfremsupport.dk/

 

Bustelefon:

Flemming Jensen

Tour Manager 

  Ring eller SMS - 60718152

Interview med BK Frem Support.

Gruppefoto fra en af hundredevis af fantastiske udebane busture med Support. Robert og Wilja står forrest i midten. Dunja stod ved siden af mig, der tog fotoet :)

 23. Juli 2013. Af Lasse Kellerup

 1. Hvem er BK Frem Support ?

Loyal since 1986... sådan står der på vores nye flag som vejrer ved Blok 4, og det skyldes, at vi i medgang og modgang, trofast har støttet vores elskede klub siden den fyldte 100 år. Tilbage i den spæde start var det en mere eller mindre lukket klub ved navn 100-mands-klubben m/k, men den fik hurtigt vokseværk og få år efter var BK Frem Support en realitet. Det gør os i øvrigt også til Danmarks ældste supporterklub, hvilket vi da også er ret stolte af. Højdepunkter har der selvsagt været mange af, alt lige fra nogle legendariske Europa-cup kampe i start-halvfemserne, over nogle vilde busture med 5-6 busser af sted omkring superliga-sæsonen, til nogle mindst ligeså legendariske away-ture over flere dage til Thisted, Skive og senest Bornholm. Det var også BK Frem Support, som indførte tifo-begrebet til Frems kampe for, at få noget mere stemning og kulør på lægterne, og det er en opgave som vi stadig går meget op i, men som ikke er helt billig, så derfor har vi brug for både hænder og økonomisk støtte til at blive endnu bedre. Vi har et slogan, som hedder ”Vis Unita Fortior…” det er tre latinske ord, som bedst kan oversættes med ”Sammen Er Vi Stærkest”. Ordene pryder vores logo og beskriver på fremragende vis, hvad et medlemskab indebærer. For nok er vores primære formål ganske som i andre fanklubber på festlig og fredelig vis at bakke op omkring vores stjerner, men hos os hører der mere til. Som medlem af BK Frem Support bliver du også en del af et stærkt fællesskab - et kammeratskab, hvor alle er lige, og du med garanti accepteres fra dag 1.

2: Hvor mange medlemmer er der i BK Frem Support ?

Ovenpå nogle hårde år efter den seneste konkurs og sportslige nedtur går det heldigvis fremad igen, og fortsætter fremgangen, runder vi snart medlem nummer 300. Medlemskab koster årligt pr. helsæson kr. 250.- og sker til mailadresse kasserer@bkfremsupport.dk

3: Hvad sker der på BK Frem Supports busture ?

Hvis man tror, at BK Frem Supports busture kun handler om at komme billigt, let og komfortabelt til en given udekamp og retur, mens man nyder en billig kold øl eller vand, så har man ret – og så alligevel ikke – for der hører nemlig mere til...

Vores busture er nemlig for alle. Alt lige fra børn til Kaj Frank og det der ligger et sted i mellem, ja sågar har vi flere gange tidligere haft fornøjelsen af at ha' fans af modstanderholdet med til kamp, så det siger lidt om den gode stemning vi har på vores busture. Hvad det præcis er, at der sker, er ikke så let at beskrive, men når det går op i en højere enhed er det nærmest magisk, så det må du opleve...

4: Har BK Frem Support nogen særlige ritualer ?

Vi vil være kendt som Danmarks bedste fanklub, både ude og hjemme, intet mindre. Vi er festlige, fredelige og vi opfører os altid pænt, og det skal vi kendes på i hele fodbold-Danmark. Som en af de få, hvis ikke den eneste, fanklub i landet er vi blandt andet sponsor i moderklubben, så som medlem hos os er du også med til at hjælpe klubben økonomisk på vej mod bedre tider. Vi står også bag indsamlingen til Dagens Fremmer, hvor man for sølle 10 kr. er med til at give de spillere, som hver uge knokler gratis til træning og kamp for klubben en årlig velfortjent fest – et helt unikt koncept, som kun findes i Frem. Spillerne er vores stjerner, og vi fejrer altid diverse mærkedage. Har en spiller jubilæum er der selvfølgelig blomster og ved specielle lejligheder er vi også klar med mere specielle fejringer – måske husker du den T-shirt som hylder ”Martin Jeppes 100 mål” eller måske har du set den flotte klubvimpel, som pryder klubbens flagstang? - det er også os, som står bag. På udebane gør vi også noget helt unikt, vi rydder nemlig op efter os selv, noget som har fået indtil flere stadion-ansvarlige til nærmest at tabe næse og mund, for de er bestemt ikke vant til at se 20-30 fans rende rundt og samle ølkrus og pølsebakker sammen inden vi forlader stadion. Ellers er det de aktive, som tegner stemningen, så der er rig mulighed for at sætte sig præg på hvilke sange der skal synges, og hvad der ellers skal laves af aktiviteter. 

Sømanden...alias Martin Grøndal.

5: Hvorfor står BK Frem Support ikke nede bag målet sammen med Paulis Rødder ?

Med knap 300 medlemmer er vi såmænd repræsenteret på hele stadion, så vi står skam også bag målet, på langsiden og hvor man ellers kan sidde og stå i Valby Idrætspark. Men vi har vores eget afsnit på tribunen, og det har de sidste mange år været i Blok 4. Tidligere stod vi over spillerindgangen. At det lige er Blok 4 er altså ikke en ”hellig ting” for os, men det er det derimod, at vi er under tribunetaget og tilpas højt oppe til, at vi kan se, hvad der foregår nede på banen – vi interesserer os nemlig også for selve spillet, og elsker at se når vores stjerner tryller nede på banen. Vi vægter altså akustik og overblik over en smule solskin, og så længe Valby Idrætspark ser ud som den gør, er det ikke aktuelt for os at forlade tribunen. Det specielle ved os er mest vores enorme loyalitet. Vi er klubbens officielle fanklub, og det ansvar tager vi seriøst hver eneste dag. To konkurser og et alt for stort antal nedrykninger taler for sig selv. Vi er der altid og vi vil altid være der, også når vi taber – i vores lange levetid har der ikke været én eneste kamp hvor vi ikke i et eller andet omfang har været repræsenteret, og det kommer der heller aldrig!

6: Må interesseret komme og stå sammen med Jer i blok 4 ?

Ja, selvfølgelig må man det, vi bider ikke.. Så kom endelig forbi i Blok 4, meld dig til en bustur, mød op på vores generalforsamling, tilmeld dig vores årlige fest eller hvad vi ellers finder på i årets løb. Du skal være så hjertelig velkommen.

7: Har i nogen spændende planer for fremtiden ?

Idéer har vi helt sikkert masser af, men nogle gange tager tingene lidt tid at få gennemført. Hver sæson byder også på to opstartsmøder, hvor vi inviterer trænerteamet til at komme og fortælle lidt om trup-status og forventninger til den forestående halvsæson. Af mere langsigtede projekter, kunne vi godt tænke os, at få genskabt den fadøls-bar vi tidligere havde i Blok 4, men hvornår det sker, er pt. ikke til at sige.

8: Hvad er det vigtigste i BK Frem Support? (fodbold, venskab, klubben, spillerne ?)

Man kan diskutere hvad der kom først, hønen eller ægget – klubben eller spillerne...Vi mener, at alle tingene hænger sammen, men vi er gode til at finde den rette balance, da vi gennem vores vedtægter er forpligtigede til, på bedst mulig vis, altid at støtte 1. Holdet, og dermed også klubben. Som forholdene er i Frem i disse år, hvor ingen spillere er på kontrakt, har vi som fans og fanklub en nøglerolle i at tiltrække og fastholde spillerne, så de ikke lader sig lokke af at spille for en eller anden tilfældig lille omegnsklub for et buskort og en halv kasse sodavand. De er vores stjerner så længe de trækker den tværstribede trøje over hovedet, og når den dag kommer, hvor vores veje af den ene eller anden grund må skilles, så vil vi altid mindes og respektere dem for den tid de var en del af fællesskabet i Familien Frem. Én gang Fremmer - altid Fremmer!

9. Hvordan kan man kontakte Jer ? - Har i en hjemmeside eller facebookgruppe ?

BK Frem Support kan kontaktes via vores hjemmeside www.bkfremsupport.dk

Vi har også en side på facebook, siden er ikke tiltænkt som et debatforum, men som en hurtig genvej til sidste nyt omkring 1. Holdet samt informationer omkring busture og lign. Til debat har vi vores debatforum ved navn Loyalty.

Hjemmeside: http://www.bkfremsupport.dk/

Facebook: https://www.facebook.com/groups/284240681622501/?fref=ts

Link til debatforum:  http://www.loyalty.dk/phpBB3/ 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

22.10 | 09:22

Indsat i kalender: OPRYKNINGSSPIL Forår 2018

...
05.09 | 14:43

Foto fra Roberts sommerferie :)

...
26.08 | 18:32

SEJR !!! 3 dejlige, vigtige gode points!

...
13.08 | 06:37

HUSK: Frem-Næstved 19.august kl.15.00

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE